Odder forlænger skærpet vuggestue-tilsyn
ODDER: Med stemmetallet 17-1 har byrådet i Odder forlænget det skærpede tilsyn med den private vuggestue Myretuen til 1. oktober 2016, oplyser Århus Stiftstidende. Dog må Myretuen optage søskende til børn, der allerede er indskrevet.
Den ene nej-stemme kom fra John Rosenhøj (DF), der var bekymret for, at byrådet vil 'udsulte' vuggestuen ved at lægge et lavere loft på børnetallet end de oprindelige 120. Anne Bonefeld (V), formand for Børn, Unge og Kulturudvalget, afviste at drøfte den sag i byrådet.
Siden truslen i november 2015 om helt at trække tilskuddet til vuggestuen har den fået ny pædagogisk leder og tæller nu 55 børn. Tilsynsrapporter fremhæver en række alvorlige kritikpunkter som manglende kontakt og dialog med børnene. Forældreklager gik oprindeligt på fysisk strafrelaterede metoder og bevidst udelukkelse af børn fra fællesskaber som straf.
I 2011 var den også gal i den samme institution. Vi kunne dengang berette om skærpet tilsyn efter en række klager. Ved den lejlighed var der tilsyn både fra en ekstern konsulent dels kommunen selv. Dengang konkluderede det eksterne tilsyn, 'at indskærpelsen af kravene i det skærpede tilsyn har højnet kvaliteten i tilbuddet'.
Problemerne gik dengang blandet andet på gennemskuelighed i, hvem der var ansat, hvem der var vikar og i kompetencefordelingen blandt de tilknyttede.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.